Sidst redigeret 301211.
NYT:
Læserbreve
Ved nytårstide i Grenaa
Grenaa i december 2011
Nytårshilsen til Grenaa Venstreforenings medlemmer
Et årsskifte giver altid anledning til eftertænksomhed, også når det gælder en forening som Grenaa Venstreforening.
Den har ligesom andre Venstre-vælgerforeninger som primær opgave at tegne og gentegne medlemmer, så det er naturligt at vurdere, hvordan det lykkedes i det forløbne år og på det grundlag tænke over, om vi kan løse opgaven bedre i det nye år.
Vi har kun mistet få medlemmer, så gentegningen må siges at være forløbet tilfredsstillende.
På tilgangssiden har vi nogle få nye medlemmer, som næsten alle har indmeldt sig via Venstres landskontor.
Derimod har vores egen indsats for at skaffe nye medlemmer ikke givet tilfredsstillende resultat, selv om der i udvalgte områder er uddelt mange hundrede løbesedler med opfordring til indmeldelse.
Sidste år forsøgte vi at hverve medlemmer med individuelle breve til adskillige udvalgte personer, og det gav som tidligere oplyst kun et beskedent resultat.
Jeg må således konstatere, at det er meget svært at skaffe nye medlemmer, og det på trods af, at så mange både på landsplan og her i området stemte på Venstre ved folketingsvalget i september måned.
Det betyder ikke, at vi opgiver forsøget, men hvordan får vi mon udbytte af anstrengelserne? Gode ideer er velkomne. Måske er den allerbedste fremgangsmåde, at vi alle søger at skaffe medlemmer ved personlige opfordringer. Det er mit ønske, at I alle hjælper med det.
Der er gode argumenter for at få liberalt sindede vælgere til at melde sig ind, for det giver virkelig indflydelse. Allerede i foråret 2012 skal Venstres medlemmer i hele Norddjurs Kommune således vælge borgmesterkandidat til kommunalvalget i 2013, og inden et år efter folketingsvalget i september i år skal Venstres medlemmer på hele Djursland iflg. Venstres vedtægter vælge kredsens folketingskandidat til næste folketingsvalg.
Dertil kommer muligheden for direkte dialog med vore lokalt valgte politikere. Det bliver f.eks. muligt ved Grenaa Venstreforenings generalforsamling den 6. februar 2012, hvor vores eget medlem, folketingsmedlem Anne-Mette Winther Christiansen, efter generalforsamlingen orienterer om den politiske situation og svarer på spørgsmål fra deltagerne.
Jeg håber, at I også vil være medlem i 2012, og at I er opmærksom på muligheden for at skaffe nye medlemmer til Venstre, ligesom jeg håber at se jer til generalforsamlingen den 6. februar. Dagsorden m.m. udsendes til jer et par uger forinden.
Godt nytår !
Knud Kildal
Formand for Grenaa Venstreforening
Nyt fra Nørredjurs Venstre
Julen nærmer sig og nytåret lige om hjørnet og tiden er inde til at ønske venstres medlemmer en Glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår, med stor tak for opbakning i året der er gået.
Når vi bevæger os ud af et år går tankerne uvilkårlig tilbage, og hvad er det så der især kendetegner året.
Når vi tænker i venstre regi, må vi erkende, at folketingsvalget i september fyldte rigtig meget med forskellige arbejdsopgaver også i venstres vælgerforeninger. En sådan arbejdsindsats er med til, at samle en forening og giver både gnist, gejst og sammenhold til fordel for partiet.
Men med baggrund i en ihærdig indsats fra alle sider af venstres bagland, måtte man se regeringsmagten tabt. Men man kan næsten ikke få armene ned, når man ser den opbakning som venstre efterfølgende bliver tildelt og ikke mindst et fantastisk flot folketingsvalg til Venstre. - Danmarks største parti siger jo ikke så lidt! ? I Venstre ser man frem til, at kunne vende tilbage til regeringsmagten ved næste valg, med god opbakning fra støttepartierne.
Vi må være glade for, at vi stadig har et folketingsmedlem valgt i Djurskredsen for Venstre, nemlig Anne ? Mette Winther Christiansen.
Ude i venstres vælgerforeninger er man i fuld gang med at drøfte, og finde kandidater til næste kommunalvalg, der finder sted i 2013, hvor der venter en ihærdig indsats i den kommende tid.
Generalforsamling i februar.
Den 21. februar 2012 kl. 19.30 afholder den lokale vælgerforening i Nørre Djurs den årlige generalforsamling på Gjerrild kro. Det bliver en spændende aften at være sammen om. Efter generalforsamlingen bliver der oplæg fra venstres arbejdsgrupper, der arbejder inden for Skole, samt Teknik og Miljø området, ved Torben Lund og <st1:personname w:st="on">Laurits Hougaard</st1:personname>.
Der vil ligeledes være politisk deltagelse ved generalforsamlingen. Bestyrelsen ser frem til en god debat denne aften.
Invitation med dagsorden udsendes senere!
Julehilsner på vegne af venstres bestyrelse i Nørre Djurs
Inga Klokkerholm, formand
Venstre i Aarhus har inviteret til nytårsmøde
den 5. januar 2012 med Morten Løkkegaard og Laura Hay.
Og alle medlemmerne fra Norddjurs og Syddjurs kommuner er velkomne.
Jeg håber de repektive kommuneformænd vil videresende indbydelsen til lokale venstremedlemmer.
Med venlig hilsen og et godt nytår.
Erik Arent Jensen
___________
Venstres nytårsmøde 2012
Venstres i Aarhus vil gerne invitere alle medlemmer til nytårsmøde d. 5. januar 2012 kl. 17.00 - 19.30.
Kom og hør vores medlem af Europaparlamentet Morten Løkkegaard og vores rådmand Laura Hay.
kl. 17.00 - 18.30: Morten Løkkegaard: Status på det danske formandskab - på vej mod et nyt Europa....?
kl. 18.30 - 19.30: Laura Hay: Vækst i Aarhus.
Mødet foregår i Venstres lokaler, Rosenkrantzgade 31, 1 tv, 8000 Aarhus C.
Der kan købes øl og sodavand.
Alle Venstres medlemmer er velkomne.
NYHEDSBREV FRA
ANNE E. JENSEN
Nr. 423 ? 11.12.2011
_____________________________
Anne E. Jensen (MEP), Kystvejen 2, 4400 Kalundborg
Tlf: 51 50 65 55
Mail: anne.e.jensen@post.tele.dk ** Web: www.anne-e.dk
*************************
Resultatet af det dramatiske EU-topmøde den 8.-9. december rejser mange ubesvarede spørgsmål. De 17 medemmer af Euroen besluttede at gå videre i et nyt mellemstatsligt samarbejde og lade de andre vælge, om de vil med.
Så den kommende samling for Europa-Parlamentet vil givet blive stærkt præget af denne udvikling - og der er da også programsat en debat om topmødets resultat. Her vil der sikkert blive spurgt til EU?s fremtid, og hvad Parlamentets rolle bliver i den nye sammenhæng. Men det kommer jeg tilbage til i næste nyhedsbrev.
To år med Lissabon-traktaten
Tre næstformænd i Parlamentet redegjorde i denne uge for de første to års arbejde under Lissabon-traktaten, der jo ændrer kompetencen for Parlamentet på en række områder. I den periode er der vedtaget 132 love under reglen om medbestemmelse, hvor Parlament og Ministerråd er ligeværdige lovgivere. Parlamentet er blevet medlovgiver på en række nye områder. Det gælder landbrug og fiskeri, samarbejde med tredjelande, rets- og flygtningepolitik samt mere indflydelse på gennemførelseslovgivning.
De tre næstformænds præsentation kan findes på :
http://www.europarl.europa.eu/code/events/20111206/presentation_en.pdf
dog kun på engelsk ? men i farver!
Der er to hovedkonklusioner af de seneste to års arbejde, der springer i øjnene:
1) En stadig større del af lovgivningen vedtages ved 1. behandlingen. I perioden 2009-2011 blev 77,7 pct. færdigforhandlet ved 1. behandling mod 72 pct. i 2004-2009 og 28 pct. i 1999-2004. Det kunne jo afspejle at ukompliceret lovgivning, som f.eks. opfølgning på Rumæniens og Bulgariens indtræden, fylder meget. Men det er også udtryk for, at man ofte ønsker at gennemføre lovgivningen hurtigere. F.eks. medfører finanskrisen nu megen ny lovgivning, der ifølge sagens natur godt må afklares hurtigt. I de seneste to år har en 1. behandlingsaftale kunnet gennemføres på 14,7 måneder i snit, mens det gennemsnitlig varede 27,8 måneder at gennemføre 2. behandlingsaftaler. Og for al lovgivning under medbestemmelse er den gennemsnitlige periode for behandlingerne faldet fra 22 måneder i 1999-2204 til 20,7 måneder i 2004-2009 og 17,6 måneder i 2009-2011.
Fra flere sider er der bekymring for, at den stærke brug af 1. behandlingsaftaler gør systemet mindre åbent, giver dårligere mulighed for offentligheden til at spille ind - og dermed dårligere kvalitet af lovgivningen. Derfor understregede næstformændene også de regler eller ?code-of-conduct? som er udviklet i Parlamentet for at sikre, at det er muligt for kolleger og offentlighed at følge med, når en lille parlamentsdelegation forhandler lovgivning hurtigt færdig med Rådet.
2) De udvalg der har den største andel af lovgivning er det økonomisk?monetære udvalg (ECON) med 12,9 pct., fulgt af miljøudvalget (ENVI) og rets- og flygtningeudvalget (LIBE) med hver 12,1 pct., udvalget for international handel (INTA) med 11,4 pct. og transport med 9.8 pct. De nye områder som landbrug (AGRI) og fiskeri (PECH) tegner sig for henholdsvis 4,5 pct. og 5,3 pct. af lovteksterne. Det lave tal afspejler selvfølgelig, at vi endnu ikke er kommet til behandlingen af den fremtidige landbrugs- og fiskeripolitik efter 2013.
Det der har overrasket mest er betydningen af udvalget for international handel. Udvalget arbejder med parlamentets udtalelse om vigtige handelsaftaler, og der er åbenbart ret meget at komme efter. Således i forbindelse med den seneste handelsaftale Korea-EU, hvor flere ting var op at vende - herunder en aftale om at Korea aftog en vis mængde Mercedes?luksusbiler mod at Tyskland aftog et vist antal små koreanske biler. Ikke ligefrem et mønster på frihandel. INTA udvalget er ret lille ? ca. halvt så mange medlemmer som andre udvalg, og de er derfor nu temmelig overbebyrdede med arbejde. Det må Parlamentets ledelse overveje. Desuden er grupperne nok også nødt til at se på, om man har de rigtige medlemmer i dette udvalg, der på ingen tid er forvandlet fra en snakke- og rejseklub til et centralt lovgivende udvalg.
MIFID-høring
Det travle arbejde med ny lovgivning i ECON-udvalget fortsætter. Et af de store områder, der nu kommer op er en revision af den lovgivning, der regulerer handel på børser og andre platforme med finansielle produkter - det såkaldte MIFID-direktiv. Formålet er at sikre konkurrence på lige vilkår, transparens og investorbeskyttelse. MiFID, står for ?Markets in Financial Instruments Directive?.
Vi er i den lyttende fase. I sidste uge gennemførte ECON en høring om MIFID. Den er rigtig god og kommer godt omkring, men det er ret teknisk kompliceret stof. Interesserede kan finde høringen på
www.europarl.europa.eu/ep-live/DA/committees/video?event=20111205-1500-COMMITTEE-ECON&vodtype=Vod
Hilsen Anne E.
Ingen virus fundet i denne meddelelse.
Kontrolleret af AVG - www.avg.com
 |
 |
Anne E. Jensen (MEP), Kystvejen 2, 4400 Kalundborg
Tlf: 51 50 65 55
Mail: anne.e.jensen@post.tele.dk ** Web: www.anne-e.dk
*************************
I har vel travlt i øjeblikket?, siger mange til os med henvisning til den dybe krise i EU. Og jo det har vi, men jo egentlig ikke så meget med løsningen af gældskrisen. For det er jo primært en opgave for EUs statsledere sammen og hver for sig. Men arbejdet med lovgivning kører videre, herunder en ny omfattende lovgivning for finanssektoren. I den forstand kan man jo godt føle sig lidt som en af de musikere på "Titanic", der ufortrødent spillede videre, mens skibet sank. Lad os dog håbe, at det ikke går rigtig galt, og at topmødet 9. december fører til beslutninger, der kan skabe ro på finansmarkederne og redde Euroen.
Under den forløbne uges debat om årsrapporten fra den europæiske centralbank, ECB, understregede den nye centralbankchef Mario Draghi, at der er behov for et finanspolitisk anker, lige som man i EU og i Euroen har et pengepolitisk anker i form af en uafhængig centralbank med klare målsætninger, nemlig stabile priser.
Der er altså brug for så faste regler for medlemslandenes finanspolitik, at der kan skabes reel tillid til, at de overholdes. Det er derfor, at Tyskland og Frankrig vil fremlægge forslag til ændring af traktaten, der yderligere strammer op om kontrollen med, at landene overholder de finanspolitiske spilleregler - og altså har styr på statsunderskud og gæld. Først når der er enighed om dette vil den tyske kansler se på, om der skal andre instrumenter til, f.eks. fælles obligationsudstedelse - for at skabe ro om Euroen.
Det finanspolitiske anker ser Mario Draghi som den første søjle i en løsning. Anden søjle er en finansieringsmekanisme indenfor Euroen. Her har man fonden EFSF, der måske skal styrkes yderligere. Den kan hjælpe lande i krise med at få finansieret deres gæld. Tredje søjle er de nationale regeringers evne til at levere. Der er fremskridt i form af reformer i mange lande, og i enkelte lande som f.eks. Irland begynder man på ny at se en positiv effekt af den økonomiske opstramning. Men andre lande mangler fortsat svære reformer.
Om ECB?s rolle i alt dette understregede han, at centralbanken må holde sig indenfor rammerne af traktaten. Den giver mulighed for, at ECB kan forsyne solvente banker med likviditet som ?lender of last ressort?, men ECB har ikke denne rolle overfor forgældede stater. Når ECB har opkøbt store mængder af statsobligationer, har det ikke været for at redde de forgældede lande fra fallit, men for at sikre en gnidningsfri kreditformidling og tilstrækkelig likviditet i banksystemet. Men samtidig har centralbanken på denne måde været den stærkeste garanti mod den totale nedsmeltning. Når Mario Draghi møder op i Parlamentet, kan han derfor lige som sin forgænger opleve stor opbakning og ros for indsatsen, for den europæiske centralbank har været en støtte af granit midt i al stormen.
Den har også sikret prisstabilitet. Og Draghi understregede, at prisstabilitet både handler om at hindre høj inflation, men også det modsatte - altså at imødegå deflation og selvforstærkende krise. ECB har både via lån til bankerne og ved opkøb af obligationer skabt rigelig likviditet. Desværre søger den rigelige likviditet nu tilbage som indskud i centralbanken frem for at bevæge sig ud som kredit til virksomheder og skabe vækst. Der er tale om en markant kreditstramning, og det må man nu forholde sig til. Det er også en faktor vi som lovgivere må tage højde for i vores opstramning af reguleringen af finanssektoren.
Når ECB alligevel er lidt i skudlinjen, er det fordi det er den eneste institution der på kort sigt har muskler nok til at dæmme op imod spekulation mod Euroen. Det Mario Draghi siger, er at de muskler vil han gerne levere, når politikerne gør deres del af arbejdet med at sikre økonomisk disciplin. Han starter ikke bare seddelpressen. For intervention i markedet kan kun give kortvarig effekt. Det er tro på, at der politisk handles og er disciplin på længere sigt, der skal skabe ro på finansmarkederne. Så det er op til EU?s statsledere at levere disse resultater den 8.-9. december.
Kroatien i EU
I den forløbne uge gav Parlament med stort flertal sit samtykke til, at Kroatien kan blive optaget i EU. Det ventes dermed at Kroatien kan komme med i EU som medlemsstat nr. 28 den 1. juli 2013.
Næste skridt er, at Kroatien og EU-medlemsstaterne skal underskrive tiltrædelsestraktaten i forbindelse med næste uges topmøde 8.-9. december. Derefter skal traktaten ratificeres i de 27 medlemsstater. Og kroaterne skal sige ja til EU-medlemskab ved en folkeafstemning.
Parlamentet vil efter at optagelsesforhandlingerne er afsluttet nøje følge før-tiltrædelsen, for at sikre at de kroatiske myndigheder faktisk lever op til de forpligtelser, de har påtaget sig i forbindelse med optagelsesforhandlingerne. Det er også vigtigt, at man har fortsat fokus på reformer af retsvæsenet og kampen mod korruption og organiseret kriminalitet. Endelig opfordres Kroatien til at arbejde positivt med i retsopgøret efter krigen på Balkan.
I Parlamentet betyder det, at vi allerede til næste år vil få kroatiske observatører, således at kroaterne er rustet til at træde ind i arbejdet ved medlemskabets begyndelse. Observatørerne får taleret, men kan ikke stemme eller i øvrigt deltage i arbejdet. Erfaringen viser dog, at observatører kan gøre meget bare ved deres tilstedeværelse og aktive deltagelse i gruppe- og udvalgsarbejdet. Så midt i stormvejret sker der fortsat gode ting.
Hilsen Anne E.
|
 |
......................................................................................................................................
|
 |
Grenaa Venstreforenings generalforsamling 2012
Næste års ordinære generalforsamling afholdes mandag den 6. februar 2012 kl. 19 i Kulturhuset Pavillonen.
Indkaldelse med dagsorden, regnskab for 2011 og kontingentopkrævning for 2012 udsendes pr. brev i januar måned.
Evt. forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal i henhold til foreningens vedtægter være fremsendt til formanden senest den 31. december 2011. Formandens adresse er Hornsleths Alle 5a, 8500 Grenaa.
Bestyrelsen
Norddjurs Venstres medlem af Folketinget
|
 |
kommunen
Venstres medlemmer af kommunalbestyrelsen i Norddjurs kan ses her !
|
 |
Brev fra Anne E. Jensen, MEP her
|
 |
Ansvarlig redaktør:
Hans Conrau
Cikorievej 18
8500 Grenaa
Telf.: 86 32 76 68
E-mail:
conrau@mail.dk
- som ønsker alle Venstremedlemmer et godt nytår!
|
 |
|
 |
Toppen af siden